{ Milou MiDi }

mandag den 5. august 2013

I dag er det præcis 1 år siden,

jeg flyttede ind hos Flemming & Lisbet i Tokkerup ...

Tiden flyver, når man har det godt,

og hvis der er noget, jeg har, så er det da dét!

Er jeg i øvrigt ikke en smuk lille én?

*VUF* fra

Milou

fredag den 26. juli 2013

Mit nye soppebassin ...

Selv om jeg er en lille, slank, ung OG NYTRIMMET(!) vovse,
kan jeg altså godt ha' det rigtig varmt her i sommer-heden ...
så det nyindkøbte soppebasin er måske løsningen?
Jeg synes i hvert fald, det er en HERLIG stor vandskål,
hvor hele snuden er blevet dyppet flere gange!
Aahhhhh!

*VUF* fra

Milou

torsdag den 25. juli 2013

På plads ...

Flemming og Lisbet siger, jeg er en lille bølle ...

Men - jeg ligner da slet ikke sådan én, gør jeg vel?

Når der bliver sagt "PÅ PLADS!",

og jeg er færdig med at fjolle rundt,

så suser jeg ind under havestolen eller -bænken ...

Så kan de hente mig dér, kan de!

*VUF* fra

Milou

søndag den 14. juli 2013

Prinsessen på Ærten

af H. C. Andersen

Der var engang en Prins; han ville have sig en Prinsesse, men det skulle være en rigtig Prinsesse. Så rejste han hele verden rundt, for at finde sådan en, men alle vegne var der noget i vejen, Prinsesser var der nok af, men om det var rigtige Prinsesser, kunne han ikke ganske komme efter, altid var der noget, som ikke var så rigtigt. Så kom han da hjem igen og var så bedrøvet, for han ville så gerne have en virkelig Prinsesse.

En aften blev det da et frygteligt vejr; det lynede og tordnede, regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Så bankede det på byens port, og den gamle konge gik hen at lukke op.

Det var en Prinsesse, som stod udenfor. Men gud hvor hun så ud af regnen og det onde vejr! Vandet løb ned af hendes hår og hendes klæder, og det løb ind af næsen på skoen og ud af hælen, og så sagde hun, at hun var en virkelig Prinsesse.

“Ja, det skal vi nok få at vide!” tænkte den gamle Dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i sovekammeret, tog alle sengeklæderne af og lagde en ært på bunden af sengen, derpå tog hun tyve madrasser, lagde dem oven på ærten, og så endnu tyve edderdunsdyner oven på madrasserne.

Dér skulle nu Prinsessen ligge om natten.

Om morgnen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.

“Oh forskrækkeligt slet!” sagde Prinsessen, “jeg har næsten ikke lukket mine øjne den hele nat! Gud ved, hvad der har været i sengen? Jeg har ligget på noget hårdt, så jeg er ganske brun og blå over min hele krop! Det er ganske forskrækkeligt!”

Så kunne de se, at det var en rigtig Prinsesse, da hun gennem de tyve madrasser og de tyve edderdunsdyner havde mærket ærten. Så ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig Prinsesse.

Prinsen tog hende da til kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prinsesse, og ærten kom på Kunstkammeret, hvor den endnu er at se, dersom ingen har taget den.

Se, det var en rigtig historie!

Og Prinsessen, det er mig ... og dét er ganske vist ...!

*VUF* fra

Milou