mandag den 5. august 2013


I dag er det præcis 1 år siden,
jeg flyttede ind hos Flemming & Lisbet i Tokkerup ...

Tiden flyver, når man har det godt,
og hvis der er noget, jeg har, så er det da dét!

Er jeg i øvrigt ikke en smuk lille én?


*VUF* fra
Milou

fredag den 26. juli 2013

Mit nye soppebassin ...





Selv om jeg er en lille, slank, ung OG NYTRIMMET(!) vovse,
kan jeg altså godt ha' det rigtig varmt her i sommer-heden ...
så det nyindkøbte soppebasin er måske løsningen? 
Jeg synes i hvert fald, det er en HERLIG stor vandskål,
hvor hele snuden er blevet dyppet flere gange!
Aahhhhh!

*VUF* fra
Milou

torsdag den 25. juli 2013

På plads ...


Flemming og Lisbet siger, jeg er en lille bølle ...
Men - jeg ligner da slet ikke sådan én, gør jeg vel?

Når der bliver sagt "PÅ PLADS!",
og jeg er færdig med at fjolle rundt,
så suser jeg ind under havestolen eller -bænken ...
Så kan de hente mig dér, kan de!

*VUF* fra
Milou

søndag den 14. juli 2013

Prinsessen på Ærten




Prinsessen på Ærten

Der var engang en Prins; han ville have sig en Prinsesse, men det skulle være en rigtig Prinsesse. Så rejste han hele verden rundt, for at finde sådan en, men alle vegne var der noget i vejen, Prinsesser var der nok af, men om det var rigtige Prinsesser, kunne han ikke ganske komme efter, altid var der noget, som ikke var så rigtigt. Så kom han da hjem igen og var så bedrøvet, for han ville så gerne have en virkelig Prinsesse.

En aften blev det da et frygteligt vejr; det lynede og tordnede, regnen skyllede ned, det var ganske forskrækkeligt! Så bankede det på byens port, og den gamle konge gik hen at lukke op.

Det var en Prinsesse, som stod udenfor. Men gud hvor hun så ud af regnen og det onde vejr! Vandet løb ned af hendes hår og hendes klæder, og det løb ind af næsen på skoen og ud af hælen, og så sagde hun, at hun var en virkelig Prinsesse.

“Ja, det skal vi nok få at vide!” tænkte den gamle Dronning, men hun sagde ikke noget, gik ind i sovekammeret, tog alle sengeklæderne af og lagde en ært på bunden af sengen, derpå tog hun tyve madrasser, lagde dem oven på ærten, og så endnu tyve edderdunsdyner oven på madrasserne.

Dér skulle nu Prinsessen ligge om natten.

Om morgnen spurgte de hende, hvorledes hun havde sovet.

“Oh forskrækkeligt slet!” sagde Prinsessen, “jeg har næsten ikke lukket mine øjne den hele nat! Gud ved, hvad der har været i sengen? Jeg har ligget på noget hårdt, så jeg er ganske brun og blå over min hele krop! Det er ganske forskrækkeligt!”

Så kunne de se, at det var en rigtig Prinsesse, da hun gennem de tyve madrasser og de tyve edderdunsdyner havde mærket ærten. Så ømskindet kunne der ingen være, uden en virkelig Prinsesse.

Prinsen tog hende da til kone, for nu vidste han, at han havde en rigtig Prinsesse, og ærten kom på Kunstkammeret, hvor den endnu er at se, dersom ingen har taget den.

Se, det var en rigtig historie!


Og Prinsessen, det er mig ... og dét er ganske vist ...!

*VUF* fra
Milou

søndag den 30. juni 2013

Du og jeg ...


"Du og jeg, Flemming ..."
"Du og jeg, Milou ..."

Vi er blevet de allerbedste venner ...!

*VUF* fra
Milou

fredag den 21. juni 2013

Milou 1 år ...

Jeg kom til verden den 7. Juni 2012,
så for et par uger siden kunne jeg fejre
min alleførste fødselsdag.
.
.
På mit første år har jeg lært at:
.
Sidde pænt ...
.
.
Gi' pote ...
- øv, blomsten dækker for min fine, løftede pote!
.
.
Hoppe højt ...
.
.
Være sød ...
- se selv, hvor flot vejret var på dagen(!!!)
.
.
Posere for fotografen ...
- og hun tager godt nok mange billeder af "skønne mig" ...!
.
.
Nu skal jeg bare lige lære at:
.
Adlyde og komme,
når der bliver kaldt på mig ...
.
Lade være med at hoppe op af mennesker ...
- de synes alle sammen det er så-ååå irriterende,
men jeg er jo bare glad!
.
Det er ikke nemt, men jeg P•RØVER!
.
*VUF* fra
Milou

torsdag den 23. maj 2013

En glad lille hund

 - som er rigtig dygtig til at skæve...
 .
 .
- som hele tiden finder på nye, skøre ting,
f.eks. at snuppe en formiddagslur på trappetrinet...
  .
 .
- som forleden dag fik min første isvaffel (uden is)
på Roskilde Havn...
(ænderne spiste alle krummerne, da vi var gået)
 .
 .
- som nyder at hoppe rundt på min store græsplæne!
 .
 .
Jo, hundelivet i Tokkerup er skønt!
 .

*VUF* fra
Milou

mandag den 15. april 2013

Fjollet

- kan man også være...!


Men... det er nu også ret praktisk at bære
tygge-ringen på denne måde...


...så bøjer man hovedet og 1-2-3-vupti...


- så ligger ringen klar til at gumle på
i ti-iiimevis!

*VUF* fra
Milou



onsdag den 10. april 2013

Trin for trin

I øjeblikket er jeg ved at lære at gå OP ad trapper...



- og JO... jeg har skam gået he-eeele vejen til 1. sal
flere gange
(mens Lisbet holdt i mit halsbånd)...

NEDAD vil jeg stadigvæk gerne bæres,
og dét bliver jeg,
(heldigt at jeg er en lille vimmer sag på kun 7½ kg)
så det haster slet, slet ikke med at få lært lige dén teknik.

Så... man kan vel egentlig godt sige,
at jeg bliver dygtigere og dygtigere "trin for trin"
sådan helt bogstaveligt...!

*VUF* fra
Milou


mandag den 4. marts 2013

Der er ikke noget bedre

- end nyt legetøj og en lur...!



Og jeg bliver forkælet med legetøj...
Se bare de tre fine ting, jeg fik af "mor & far" i går!
(- og jeg har SELV hentet dem og lagt dem på rad og række her i sofaen...!)

Z Z Z z z z . . .
Jeg sover videre - indtil vi forhåbentlig skal ud og gå en tur
i den skønne forårssol!

*VUF* fra
Milou